Hvad er Penetrant prøvning

Penetrant prøvning
 

Penetrant prøvning (PT) af svejsninger er en ikke-destruktiv testmetode (NDT), der bruges til at opdage overfladefejl i såvel metalliske materialer og ikke porøse materialer, såsom revner, porer, og andre uregelmæssigheder, der kan påvirke kvalitet. Metoden er særligt effektiv til at afsløre fejl, som ikke kan ses med det blotte øje. Det er en hurtig, billig og effektiv måde at sikre høj kvalitet og sikkerhed i mange industrielle processer.

 

Hvor anvendes penetrant prøvning

Penetrant prøvning bruges bredt i mange industrier, herunder:

Inspektion af svejsninger, støbegods og montagesamlinger i forbindelse med fremstilling.

Inspektion af fx kraner, vindmøller, skibe og fly for drift betingede fejl, samt overvågning af udstyr som rørledninger, varmeveksler og trykbeholdere for tegn på korrosion.

 

 Kursusbeskrivelse Niveau 1+2

Dette 5 dages kursus giver kursisterne en omfattende introduktion af penetrant prøvning. Kurset kombinerer teoretisk viden og praktisk træning.

 

 Kursusmål

·        Kursisterne skal opnå en solid forståelse af penetrant prøvning som inspektionsmetode.

·        Kursisterne får kompetencer til at anvende forskellige typer af udstyr til penetrant prøvning.

·        Kursisterne får forståelse af standarderne (EN ISO 3452-1, EN ISO 23277, EN ISO 3059) og deres betydning for kvalitetssikring i industrien.

·        Kursisterne får grundlæggende kendskab til andre NDT-metoder.

 

 Eksamensform

Besvare 40 almene og 30 specifikke multiple-choice spørgsmål

Udarbejde en skriftlig arbejdsinstruktion

Lave penetrant prøvning på 3 eksamens emner

 

Efter gennemførelse af kurset og bestået eksamen, samt 60 dages praktisk erfaring med penetrant prøvning, udstedes der et niveau 2 certifikat i overensstemmelse med kravene i EN ISO 9712.

 

 Målgruppe

Kurset er designet til personer, der er nye inden for NDT-branchen eller ønsker at udvide deres viden om penetrant prøvning som en inspektionsmetode i industrien.

 

 Adgangskrav

Der er ingen adgangskrav, men kendskab til stålindustrien kan være en fordel.

 

 Kursusbeskrivelse Niveau 3

Dette 4 dages kursus (med eksamen) giver kursisterne en omfattende introduktion af penetrant prøvning. Kurset kombinerer teoretisk viden og procedure skrivning.

 

 Kursusmål

·        Kursisterne skal opnå en solid forståelse af penetrant prøvning som inspektionsmetode.

·        Kursisterne får forståelse af standarderne (EN ISO 3452-1, EN ISO 23277, EN ISO 3059 EN ISO 9712) og deres betydning for kvalitetssikring i industrien.

·        Kursisterne skal lærer hvad en skriftlig procedure skal indeholde og hvordan den skal skrives.

 

 Eksamensform

Besvare 30 almene og 20 specifikke multiple-choice spørgsmål

Udarbejde en skriftlig procedure

 

Efter gennemførelse af kurset og bestået eksamen, samt 240 dages praktisk erfaring med penetrant prøvning, udstedes der et niveau 3 certifikat i overensstemmelse med kravene i EN ISO 9712.

 

 Målgruppe

Kurset er designet til personer, som ønsker at arbejde på lederplan med penetrant prøvning, vejlede og rådgive kollegaer, føre tilsyn med projekter, skrive instruktioner og procedurer, fastlægge prøvningsmetoder og acceptkriterier, 

 

 Adgangskrav

Personer, der har gennemført Basic niveau 3 kursus, samt penetrant prøvning niveau 1 og niveau 2 kurser og har overordnet kendskab til andre NDT-metoder.